Frisør partner søges

Er du udadvendt, ambitiøs og team-player – og har du et brændende ønske om selvstændighed?

kam saksSå er Klipkælderen måske stedet for netop dig…

Klipkælderen har eksisteret i 13 år og er en lille, hyggelig og meget velfungerende forretning,
placeret i Lyngby (100 m fra Centrum, og ca. 5 min. fra Lyngby Station). Vi har siden
begyndelsen altid arbejdet som selvstændige frisører, men grundet flytning mangler jeg nu en
ny sød og selvstændig partner/

Jeg søger en frisør der:

  • Har ben i næsen og gå-på-mod
  • Er struktureret – og ønsker at planlægge sin egen hverdag
  • Er kreativ og kvalitetsbevidst
  • Er nysgerrig og ambitiøs
  • Følger tidens mode og trends
  • Er udlært frisør (4-årig uddannelse) med et par års salon-

Jeg tilbyder:

  • Et roligt, uformelt og socialt godt arbejdsmiljø med dejlige kunder
  • Rigtig gode muligheder for hurtigt at opbygge en ny kundekreds
  • Ingen startomkostninger
  • Fast husleje – denne fastlagt under hensyntagen til at du i starten måske skal
    starte ny kundekreds (heri inkl. vand, varme, rengøring, KODA/GRAMEX, ugeblade,
    blomster m.m. – dog ekskl. produkter, værktøjer)
  • Mulighed for eget valg af produkter

Lidt om mig selv:

Oprindeligt uddannet i det kreative miljø hos Stender på Strøget. Herefter med til at bygge Salon Stender i Lyngby op. Efter flere år som ansat havde jeg et stort behov for at være ”min egen”, og etablerede derfor min egen salon, Klipkælderen, i 2003.

Jeg er meget kvalitetsbevidst, nysgerrig og kreativ. Har godt humør, let til grin og god humor. I mange år har jeg tillige fungeret som freelance underviser hos Loreal.

Vigtigst er dog at nævne, at jeg brænder for mit fag – og synes det ku’ være fantastisk med en god sparringspartner i min hverdag.

Er du seriøs – og lyder det fristende, så skriv til Laila HER!

frisør søges